Opskrifter

Chili pasta

chili pasta

personer

Det skal du bruge:

rød eller grøn chili evt. blandet friske (de små stærke)

1 usprøjtet citron

1 spk. groft salt

3-4 fed hvidløg afhængig af størrelsen

Koldpresset rapsolie

1 par gummihandsker

Sådan gør du:

Start med at tage handsker på, for at beskytte hænder og øjne, for selv om man vasker hænderne godt kan man altså godt komme til at gnide sig i øjnene og det svir rigtig meget. Så behold den på til du er helt færdig og har sat låg på.

Vask og nip stænglen af chilierne, hvis der er noget brunt klippes det væk, alle skal være fine og blanke, de fine og tørre chili lægges i en lille blender, kør et øjeblik til de er groft hakkede. Riv det gule fra citronen ned til chilien, kom salt og hvidløgene i og kør atter et øjeblik, pres nu citronsaften ned til de øvrige, nu køres det hele godt sammen, så det bliver en fin mos. Et lille glas med låg skylles med Atamon derefter i lidt af olien. Olien skal godt op af siderne, nu hældes pastaen i glasset og der lukkes med et ”låg” af olie, olien skal dække helt, sæt så det rigtige låg på, lad det stå på køkkenbordet i en uges tid, derefter kan det bruges og opbevares nu i køleskabet. Kan holde sig i mindst ½ år.

Da det er meget stærkt bruge man, kun en knivspids af gangen, brug det i gryderetter stegning af store rejer, kryddersmør til bagte kartofler  og meget mere, - pas på man bliver afhængig af det.